Generalforsamling d. 29. november
Kære forældre og medlemmer af Vestbirk Friskole
Vi har fundet en ny skoleleder, så derfor:
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling
Dato: 29. november
Tid: 15.30
Sted: Mellemgruppens lokaler
Der indkaldes hermed til ekstraordinær generalforsamling for at vælge en ny skoleleder. Ifølge skolens vedtægter skal dette valg foretages af skolens generalforsamling. Bestyrelsen har nedsat et ansættelsesudvalg, som under Peter Bankes rolige ledelse har forestået stillingsopslag og ansættelsessamtaler.
Da generalforsamlingen bliver afholdt i forlængelse af SFO-tiden, vil der være mulighed for at parkere sine børn i en børnebiograf med film og popcorn. Der vil være et par ansvarlige øjne til at holde øje med biografsalen.
Dagsorden
- Valg af referent
2. Valg af dirigent
3. Valg af ny skoleleder: Bestyrelsen fremsætter forslag om at ansætte Dieter Toftkjær Sørensen, som også vil komme med en kort præsentation af sig selv.
4. Valg af suppleanter til bestyrelsen: Der er ikke flere suppleanter tilbage, og vi vil gerne have mindst 1 frem mod næste ordinære generalforsamling i foråret.
Vi glæder os til at se rigtig mange af jer til præsentation og afstemning. Det bliver spændende.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Vestbirk Friskole.